Kapitel 5. Analysemuligheder
Nationalregnskabet giver mulighed for at analysere samfundsøkonomien og sammenligne den med andre landes økonomiske tal. I det følgende gives eksempler på sådanne analysemuligheder.
Til brug for Grønlands nationalregnskab er valgt en brancheinddeling med 30 hovedbrancher. Hver af disse er defineret, så den dækker én eller flere brancher på 2-cifret niveau fra de internationalt benyttede klassifikationer ISICv31 eller NACE2 på 2-cifret niveau. Når man har valgt at slå flere 2-cifrede brancher sammen, skyldes det, at de pågældende erhverv er svagt repræsenteret i Grønland. I modsætning hertil er fiskeriet opdelt på tre brancher i lyset af den rolle, det indtager i en grønlandsk sammenhæng.
Brancheplaceringen af de enkelte virksomheder foregår i det Grønlandske Erhvervs Register (GER), der indeholder oplysninger om alle virksomheder (juridiske enheder) med tilhørende driftsenheder (arbejdssteder). Hvert arbejdssted placeres i den branche, hvor det har sin hovedaktivitet. I det produktionsbaserede nationalregnskab er det arbejdsstederne, der fordeles på brancher i overensstemmelse med deres hovedaktiviteter.
Kilderne til oplysninger om de enkelte branchers økonomi kan variere. Således er produktionen i brancherne 0109 til 0503, der dækker landbrug, fangst, jagt og fiskeri, overvejende opstillet ud fra oplysninger om mængder og priser for disse branchers karakteristiske produkter. I øvrigt kan alle slags relevante kilder være benyttet ved beregningerne, men hovedreglen er, at den private del af økonomien er opstillet med udgangspunkt i statistik over virksomhedsregnskaber, mens oplysningerne om den offentlige aktivitet kommer fra regnskaber for Landskassen, kommunerne, Staten og nogle kvasi-offentlige enheder.
Grænsen mellem markedsmæssig virksomhed og ikke-markedsmæssig ”Offentlig forvaltning og service” følger ikke nødvendigvis ejerskabet. Aktiviteter inden for byggematerialeindustri, entreprenørvirksomhed, boligudlejning, transport og lign. er typisk klassificeret som markedsmæssig virksomhed, selv om de pågældende enheder er kommunale eller tilhører Selvstyret, mens enkelte selvstændige enheder, hvis aktiviteter hovedsagelig drives for offentlige penge, er klassificeret som en del af ”Offentlig forvaltning og Service”.
Den centrale primærstatistiske kilde til oplysninger om private virksomheders økonomi er regnskabsstatistikken for selskaber. For årene 2003 til 2005 og 2009 blev selskabsregnskaberne suppleret med skatteregnskaber for både firmaer og andre selvstændige, hvad der medførte en meget høj grad af dækning af den grønlandske økonomi.
Da regnskaber typisk vedrører juridiske enheder, har det i en del tilfælde været nødvendigt at opdele firmaer efter aktiviteter og at brancheplacere de enkelte dele i overensstemmelse hermed. Det gælder f.eks. handels- eller bygge- og anlægsaktiviteter, der optræder i firmaer uden for handels eller bygge- og anlægsbrancherne.
Den største udfordring i den forbindelse har været opdelingen af de største virksomheder inden for fiskeri- og seafood-komplekset. Således placerer GER Royal Greenland A/S i branche 513810 Engroshandel med fisk og fiskeprodukter, men aktivitetsmæssigt spænder virksomheden over fiskeri, fiskeforarbejdning på fabrikstrawlere og landbaserede anlæg samt engroshandel med fiskeprodukter, der i nationalregnskabet placeres i de tre brancher: 0502 Udenskærs fiskeri, 1509 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri og 5100 Engroshandel.
Ud fra regnskaberne alene er en sådan opdeling vanskelig, når disse aktiviteter er integreret i samme virksomhed. Metoden har derfor været at foretage opsplitningen i forbindelse med opstilling og afstemning af produktbalancerne, hvor det er muligt at skelne mellem ubearbejdede og bearbejdede fisk og at henføre produktionen af forskellige produkter til forskellige brancher. Samtidig opdeles værdiforøgelsen mellem fiskeri, forarbejdningsindustri og engroshandel. Flytningen mellem brancher bliver således årsag til, at man ikke umiddelbart kan genfinde regnskabsstatistikkens tal i nationalregnskabet.
Ved de hovedreviderede beregninger, der her offentliggøres for første gang, er der i vidt omfang benyttet nye kildedata ved opstillingen af fiskeriets produktion og eksport. I den forbindelse er afgrænsningen mellem fiskeri-, produktions- og handelsaktiviteter ændret noget, hvad der også påvirker den relative størrelse af kompleksets brancher.
Oversigt 8. Erhvervenes produktion 2007-2016
|
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015* |
2016* |
|
Løbende priser, mio. kr. |
|||||||||
Produktion i alt ................ |
21.330 |
22.546 |
23.166 |
23.815 |
24.831 |
25.934 |
25.743 |
26.601 |
27.846 |
29.640 |
Fiskeri og fangst ................ |
2.438 |
2.555 |
2.243 |
2.549 |
2.848 |
3.305 |
3.120 |
3.773 |
3.856 |
4.584 |
Råstofudvinding ................ |
301 |
401 |
372 |
191 |
157 |
308 |
204 |
189 |
364 |
209 |
Industri ....................... |
1.715 |
1.892 |
1.556 |
1.543 |
1.805 |
2.028 |
1.861 |
1.771 |
1.841 |
1.952 |
Energi- og vandforsyning ......... |
725 |
652 |
681 |
660 |
756 |
839 |
812 |
810 |
838 |
811 |
Bygge og anlægsvirksomhed ...... |
2.086 |
2.280 |
2.375 |
2.748 |
2.775 |
2.857 |
2.625 |
2.429 |
2.727 |
3.106 |
Handel, hotel og restauration ...... |
2.212 |
1.944 |
2.538 |
2.529 |
2.499 |
2.420 |
2.670 |
2.846 |
3.201 |
3.421 |
Transport, post og tele ........... |
3.218 |
3.397 |
3.314 |
3.392 |
3.617 |
3.642 |
3.565 |
3.634 |
3.794 |
4.091 |
Finansiering, forretningsservice |
2.434 |
2.746 |
2.916 |
2.981 |
2.979 |
3.019 |
3.052 |
3.164 |
3.131 |
3.199 |
Offentlige og personlige tjenester ... |
6.201 |
6.678 |
7.170 |
7.223 |
7.394 |
7.516 |
7.835 |
7.985 |
8.095 |
8.267 |
|
Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. |
|||||||||
Produktion i alt ................ |
22.366 |
23.706 |
23.678 |
23.815 |
23.904 |
24.157 |
23.786 |
24.345 |
24.325 |
25.966 |
Fiskeri og fangst ................ |
2.485 |
2.563 |
2.384 |
2.549 |
2.502 |
2.515 |
2.456 |
2.899 |
2.484 |
3.070 |
Råstofudvinding ................ |
306 |
397 |
375 |
191 |
152 |
303 |
207 |
189 |
336 |
198 |
Industri ....................... |
1.725 |
1.972 |
1.610 |
1.543 |
1.653 |
1.783 |
1.705 |
1.983 |
1.892 |
2.179 |
Energi- og vandforsyning ......... |
651 |
683 |
686 |
660 |
715 |
717 |
712 |
737 |
755 |
726 |
Bygge og anlægsvirksomhed ...... |
2.234 |
2.360 |
2.405 |
2.748 |
2.712 |
2.752 |
2.488 |
2.242 |
2.453 |
2.748 |
Handel, hotel og restauration ...... |
2.475 |
2.413 |
2.521 |
2.529 |
2.443 |
2.462 |
2.421 |
2.333 |
2.564 |
2.676 |
Transport, post og tele ........... |
3.248 |
3.466 |
3.347 |
3.392 |
3.577 |
3.521 |
3.443 |
3.436 |
3.501 |
3.744 |
Finansiering, forretningsservice |
2.619 |
2.857 |
2.997 |
2.981 |
2.913 |
2.873 |
2.841 |
2.889 |
2.794 |
2.859 |
Offentlige og personlige tjenester ... |
6.608 |
6.964 |
7.350 |
7.223 |
7.238 |
7.222 |
7.510 |
7.551 |
7.507 |
7.571 |
|
Årlig real vækst i pct. |
|||||||||
Produktion i alt ................ |
1,3 |
6,0 |
-0,1 |
0,6 |
0,4 |
1,1 |
-1,5 |
2,4 |
-0,1 |
6,7 |
Fiskeri og fangst ................ |
-6,4 |
3,1 |
-7,0 |
7,0 |
-1,9 |
0,5 |
-2,4 |
18,0 |
-14,3 |
23,6 |
Råstofudvinding ................ |
48,2 |
29,7 |
-5,5 |
-49,1 |
-20,5 |
99,8 |
-31,7 |
-8,8 |
78,0 |
-41,1 |
Industri ....................... |
4,8 |
14,3 |
-18,4 |
-4,2 |
7,2 |
7,9 |
-4,4 |
16,3 |
-4,6 |
15,2 |
Energi- og vandforsyning ......... |
-1,3 |
4,9 |
0,4 |
-3,8 |
8,4 |
0,2 |
-0,7 |
3,5 |
2,5 |
-3,9 |
Bygge og anlægsvirksomhed ...... |
12,6 |
5,7 |
1,9 |
14,3 |
-1,3 |
1,5 |
-9,6 |
-9,9 |
9,4 |
12,0 |
Handel, hotel og restauration ...... |
1,5 |
-2,5 |
4,5 |
0,3 |
-3,4 |
0,8 |
-1,6 |
-3,7 |
9,9 |
4,3 |
Transport, post og tele ........... |
-1,0 |
6,7 |
-3,4 |
1,3 |
5,5 |
-1,6 |
-2,2 |
-0,2 |
1,9 |
6,9 |
Finansiering, forretningsservice |
-2,6 |
9,1 |
4,9 |
-0,5 |
-2,3 |
-1,4 |
-1,1 |
1,7 |
-3,3 |
2,3 |
Offentlige og personlige tjenester ... |
1,6 |
5,4 |
5,5 |
-1,7 |
0,2 |
-0,2 |
4,0 |
0,5 |
-0,6 |
0,9 |
Figur 9 viser erhvervenes produktion som procentandel af den samlede produktion. Erhvervet Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv og tegner sig for ca. en tredjedel af samfundets produktion. Erhvervet består af produktion af offentlige serviceydelser vedr. administration, sundhed og undervisning mm.
Figur 9. Erhvervenes produktion i pct. af den samlede produktionsværdi
Oversigt 9 viser erhvervenes bruttoværditilvækst (produktionsværdi minus forbrug i produktion samt køb af varer og tjenester) i løbende og kædede værdier. For perioden 2007-2016 er bruttoværditilvæksten (BVT) størst i de Offentlige og personlige tjenester, Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning, Transport, post og tele samt Handel, hotel og restauration.
Fiskeri og fangst samt Industri står begge for 22,1 pct. af produktionen i 2016. Det skal her bemærkes, at fabriksanlæg, der forarbejder fisk og skaldyr, er placeret under Industri. Det skal ligeledes bemærkes, at store virksomheder med aktiviteter i flere forskellige brancher så vidt muligt er opdelt i de forskellige brancher. F.eks. er en virksomhed som Royal Greenland placeret i engroshandel i det Grønlandske Erhvervs Register, men er i nationalregnskabet opdelt i 3 forskellige brancher, som er Fiskeri og fangst, Industri og Engroshandel.
Produktionen i Råstofudvinding
har i perioden 2007-2016 været beskeden i forhold til de
øvrige etablerede brancher. Til gengæld er investeringerne
i
olie-, gas og mineralefterforskning i samme periode steget
markant til 5.114 mio. kr. i 2011, en stigning som også kan
ses i posten faste bruttoinvesteringer. Investeringer
er dog faldet til 482 mio. kr. i 2016. I nationalregnskabet
antages at olie-, gas og mineralefterforskningen er
investeringer i forbindelse med en fremtidig grønlandsk
aktivitet. Efterforskning, der udføres af en udenlandsk
virksomhed, er imidlertid import af tjenester, som ikke
medfører grønlandsk produktion. Den udenlandske virksomheds
køb af varer og tjenester i Grønland i forbindelse med
efterforskningen indgår til gengæld i Grønlands eksport.
Oversigt 9. Erhvervenes bruttoværditilvækst
|
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015* |
2016* |
|
Løbende priser, mio. kr. |
|||||||||
Bruttoværditilvækst i alt ....... |
11.823 |
12.298 |
13.137 |
13.670 |
13.994 |
14.625 |
14.550 |
15.382 |
16.455 |
17.600 |
Fiskeri og fangst .............. |
1.755 |
1.877 |
1.571 |
1.886 |
2.101 |
2.448 |
2.241 |
2.765 |
2.870 |
3.398 |
Råstofudvinding .............. |
33 |
117 |
171 |
106 |
57 |
180 |
90 |
117 |
261 |
153 |
Industri ..................... |
771 |
831 |
687 |
659 |
813 |
846 |
821 |
751 |
730 |
787 |
Energi- og vandforsyning ........ |
359 |
279 |
314 |
322 |
387 |
440 |
433 |
458 |
462 |
477 |
Bygge og anlægsvirksomhed ..... |
893 |
1.082 |
1.245 |
1.443 |
1.325 |
1.377 |
1.371 |
1.157 |
1.432 |
1.576 |
Handel, hotel og restauration .... |
1.218 |
870 |
1.437 |
1.262 |
1.207 |
1.139 |
1.355 |
1.601 |
2.040 |
2.152 |
Transport, post og tele ......... |
1.472 |
1.605 |
1.631 |
1.685 |
1.736 |
1.754 |
1.596 |
1.757 |
1.829 |
2.020 |
Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ............ |
1.658 |
1.775 |
1.923 |
2.018 |
1.960 |
1.997 |
2.060 |
2.158 |
2.088 |
2.176 |
Offentlige og personlige tjenester . |
3.664 |
3.862 |
4.156 |
4.288 |
4.407 |
4.445 |
4.583 |
4.616 |
4.742 |
4.860 |
|
Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. |
|||||||||
Bruttoværditilvækst i alt ....... |
12.522 |
13.325 |
13.384 |
13.670 |
13.620 |
13.795 |
13.559 |
14.287 |
14.360 |
15.420 |
Fiskeri og fangst .............. |
1.778 |
1.901 |
1.688 |
1.886 |
1.807 |
1.772 |
1.702 |
2.050 |
1.634 |
2.019 |
Råstofudvinding .............. |
35 |
116 |
181 |
106 |
48 |
161 |
86 |
111 |
226 |
137 |
Industri ..................... |
824 |
999 |
698 |
659 |
780 |
867 |
901 |
1.279 |
1.259 |
1.605 |
Energi- og vandforsyning ........ |
267 |
297 |
315 |
322 |
377 |
385 |
400 |
462 |
455 |
444 |
Bygge og anlægsvirksomhed ..... |
1.005 |
1.147 |
1.258 |
1.443 |
1.395 |
1.400 |
1.375 |
1.124 |
1.326 |
1.422 |
Handel, hotel og restauration .... |
1.425 |
1.268 |
1.365 |
1.262 |
1.195 |
1.250 |
1.168 |
1.155 |
1.450 |
1.465 |
Transport, post og tele ......... |
1.472 |
1.694 |
1.625 |
1.685 |
1.793 |
1.791 |
1.621 |
1.746 |
1.708 |
1.859 |
Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ............ |
1.813 |
1.862 |
1.989 |
2.018 |
1.896 |
1.868 |
1.869 |
1.919 |
1.820 |
1.910 |
Offentlige og personlige tjenester . |
3.933 |
4.038 |
4.252 |
4.288 |
4.328 |
4.287 |
4.427 |
4.400 |
4.467 |
4.524 |
|
Årlig realvækst i pct. |
|||||||||
Bruttoværditilvækst i alt ....... |
1,7 |
6,4 |
0,4 |
2,1 |
-0,4 |
1,3 |
-1,7 |
5,4 |
0,5 |
7,4 |
Fiskeri og fangst .............. |
-12,9 |
6,9 |
-11,2 |
11,7 |
-4,2 |
-2,0 |
-3,9 |
20,4 |
-20,2 |
23,5 |
Råstofudvinding .............. |
329,9 |
233,2 |
56,1 |
-41,3 |
-55,1 |
237,4 |
-46,9 |
30,0 |
103,3 |
-39,5 |
Industri ..................... |
20,9 |
21,2 |
-30,1 |
-5,6 |
18,5 |
11,1 |
3,9 |
42,0 |
-1,6 |
27,5 |
Energi- og vandforsyning ........ |
-11,3 |
11,3 |
5,8 |
2,5 |
17,0 |
2,1 |
3,8 |
15,5 |
-1,5 |
-2,3 |
Bygge og anlægsvirksomhed ..... |
9,6 |
14,1 |
9,7 |
14,7 |
-3,3 |
0,4 |
-1,8 |
-18,2 |
17,9 |
7,3 |
Handel, hotel og restauration .... |
6,1 |
-11,1 |
7,6 |
-7,5 |
-5,3 |
4,6 |
-6,5 |
-1,1 |
25,6 |
1,0 |
Transport, post og tele ......... |
2,7 |
15,1 |
-4,1 |
3,7 |
6,4 |
-0,1 |
-9,5 |
7,7 |
-2,2 |
8,8 |
Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ............ |
-2,6 |
2,7 |
6,8 |
1,5 |
-6,1 |
-1,5 |
0,1 |
2,7 |
-5,2 |
5,0 |
Offentlige og personlige tjenester . |
3,0 |
2,7 |
5,3 |
0,8 |
0,9 |
-1,0 |
3,3 |
-0,6 |
1,5 |
1,3 |
Bygge- og anlægsvirksomhed (branche 4500) står i 2016 for 10,5 pct. af den samlede produktionsværdi. I 2016 stiger branchens BVT med 10,1 pct. i løbende priser, svarende til 7,3 pct. i kædede værdier. Gennem den betragtede periode har branchen haft en positiv real vækst, med undtagelse i årene 2011, 2013 og 2014. I de endelige tal bestemmes branchens produktionsværdi fra anvendelsessiden, idet branchernes udgifter til forskellige former for bygge- og anlægsarbejder baseres på de kilder, der også benyttes til at opstille branchernes produktion og BVT. I foreløbige år benyttes indikatorer for udviklingen. Branchens input er i den sidste ende bestemt af de byggematerialer mv., der er til rådighed i de pågældende år. Disse værdier sammenholdes dog med de værdier for bygge- og anlægsvirksomheder, der kan findes i regnskabsstatistikkerne og med værdien af branchens aflønning af ansatte. Sådanne kontroller har givet anledning til en række tilpasninger via lagrene af byggematerialer.
Bygge- og anlægsproduktionen omfatter:
· Bygningsreparation og anlægsreparation, der svarer til branchernes udgifter til disse formål.
· Byggeri af boliger, der i de endelige år hovedsagelig er opstillet ud fra de offentlige tilskud til byggeriet og de i hvert år gældende regler for støtte til de forskellige boligformer. Gennem de seneste år må den støttede andel dog antages at være blevet mindre stabil. Samtidig mangles der datagrundlag til udarbejdelse af statistikken over boliger, hvad der medfører, at de skønnede værdier af boligbyggeriet her mere usikre end sædvanligt.
· Byggeri af erhvervsbygninger, der svarer til opførelsesudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber.
· Anlæg, der er skønnet ud fra anlægsudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber.
Regnskabernes byggeinvesteringer inkluderer udgifter i forbindelse med ejerskifte, som ikke er produktion i bygge- og anlægsvirksomhed. Disse udgifter fratrækkes ved fastsættelse af værdien af nybyggeriet.
Et specielt forhold påvirker tallene for 2007-09. I disse år investerede Tele Greenland bl.a. i et søkabel, der forbinder Grønland med Island og Canada. Dette kabel er klart en anlægsinvestering, der tilhører Grønland, selv om den også finder sted i internationalt farvand. Tidligere blev her fulgt en konvention i ESA95, der indebar, at bygge- og anlægsinvesteringer betragtedes som produktion i det land, hvor investeringen fandt sted. Udgiften til kablet kom derfor til at indgå i Grønlands bygge- og anlægs produktionsværdi. Efter retningslinjerne i SNA 2008 er kablet – lige som en række teleanlæg og vandkraftværker, der er opført af udenlandske virksomheder, ikke længere inkluderet i den grønlandske bygge- og anlægsaktivitet, men ført direkte fra import af bygge- og anlægstjenester til anlægsinvesteringer i Grønland.
BVT i Handel, hotel og restauration i løbende priser steg med 5,5 pct. i 2016, korrigeret for prisudviklingen gav det en realvækst på 1,0 pct. I 2016 var BVT i Handel, hotel og restauration 2.152 mio. kr. i løbende priser, af de 2.152 mio. kr. er 994 mio. kr. BVT i Engroshandel undtaget biler (branche 5100) og 653 mio. kr. BVT Detailhandel og reparationsvirksomhed, undtaget biler (branche 5200). Produktionen i handelsbrancherne omfatter alene værdien af de tjenester, der udføres i forbindelse med handelsaktiviteten, herunder opdeling og ompakning af handlede varer. Derimod indgår værdien af indkøbte handelsvarer ikke i handelens produktionsværdi. Det medfører i praksis, at for handelsvarernes bidrag til produktionsværdien beregnes som handelsavancen, dvs. forskellen mellem omsætningen af handelsvarer minus værdien af det hertil svarende handelsvarekøb. Hertil kommer handelstjenester i form af provisioner i forbindelse med agentur- og auktionshandel o. lign. En konsekvens heraf er, at købet af handelsvarer heller ikke medregnes i handelens input.
BVT i Transport, post og tele var i 2016 2.020 mio. kr. i løbende priser og steg med 10,5 pct. i forhold til året før. Korrigeret for prisudviklingen var det en stigning i BVT på 8,8 pct. For de endelige år (2007-2014) kan man dele erhvervets BVT op på de detaljerede hovedbrancher. I 2014 var den samlede BVT i Transport, post og tele på 1.757 mio. kr. i løbende priser og blandt de underliggende brancher er BVT størst i Lufttransport (branche 6200) 516 mio. kr., Post og telekommunikation (branche 6400) 489 mio. kr., og Skibsfart (branche 6100) 345 mio. kr. I branchen Transport, post og tele indgår også offentlige virksomheder som f.eks. kommunale busselskaber.
Finansiering, forretningsservice og ejendomsformidling udgøres primært af udlejning og ejendomsformidling (branche 7009). I 2016 var BVT i denne kategori 2.176 mio. kr. I Udlejning og ejendomsformidling indgår også offentlige boligselskaber samt en beregnet produktionsværdi for ejerboliger. Produktionsværdien for ejerboliger er beregnet udefra lejeindtægten for en tilsvarende lejebolig.
Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv på Grønland med en produktion på 8.267 mio. kr. i 2016 og en BVT på 4.860 mio. kr. Produktionen i Offentlige og personlige tjenester udgøres primært af det offentliges (Selvstyret, kommunerne og staten) ikke-markedsmæssige produktion. Normen for nationalregnskabets markedsmæssige produktion er, at produktionsværdien er opgjort udefra salgsværdien, men da det offentliges ikke-markedsmæssige produktion som regel er gratis eller sælges til en lav pris er produktionsværdien for det offentliges ikke-markedsmæssige produktion opgjort udefra omkostningssiden. Omkostningerne er opdelt på fire forskellige komponenter; løn, forbrug i produktion (køb af varer og tjenesteydelser), forbrug af fast realkapital (afskrivninger) og andre produktionsskatter minus subsidier. Summen af disse fire omkostningskomponenter udgør således produktionsværdien for det offentliges ikke markedsmæssige produktion.
Lønningerne har i perioden 2007 til 2016 i gennemsnit pr. år steget med 3,2 pct. Året 2011 var særligt høj, idet lønningerne steg med 6,4 pct. De sidste par år er lønningerne steget med hhv. 4,9pct. i 2015 og 5,9 pct. i 2016.
Oversigt 10. Aflønning af ansatte
|
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015* |
2016* |
Lønninger, mio. kr. ..... |
7.516 |
7.973 |
8.104 |
8.395 |
8.934 |
8.931 |
8.818 |
8.743 |
9.167 |
9.706 |
Ændring i pct. ......... |
5,7 |
6,1 |
1,6 |
3,6 |
6,4 |
0,0 |
-1,3 |
-0,9 |
4,9 |
5,9 |
Den funktionelle indkomstfordeling belyser, hvordan Bruttofaktorindkomsten (BFI) fordeler sig på løn til ansatte og overskud til ejere af virksomheder. Det er til forskel fra den personlige indkomstfordeling, der belyser fordelingen af alle typer af indkomster, fordelt på personer/husholdninger. Aflønning af ansatte udgjorde 9.706 mio. kr. i 2016, svarende til 54,8 pct. af BFI - også betegnet lønkvoten.
En del af forklaringen på det høje niveau er, at sektoren offentlig forvaltning og service kræver megen arbejdskraft og er løntung. Det spiller en væsentlig større rolle end i mange andre lande, hvor private løser en lang række opgaver. Hertil kommer betydningen af det lille befolkningsgrundlag, der er spredt på et meget stort areal. Det medfører, at mange opgaver må løses uden mulighed for at høste stordriftsfordele i produktionen.
Lønkvoten var helt op på 63-64 pct. i årene 2007 og 2008. Stigningen havde baggrund i en reallønsfremgang samt en stigende beskæftigelse i denne periode. Siden 2010 er lønkvoten reduceret og har i efterfølgende år været faldende.
Figur 10. Udvikling af lønkvoten
I 2016 udgjorde det samlede private forbrug 7.427 mio. kr., svarende til 132.666 kr. pr indbygger. De private forbrugsudgifter består af husholdningernes udgifter til køb af varer og tjenester til direkte forbrug.
Husholdningernes forbrug på grønlandsk område omfatter forbruget i Grønland, uanset om det er afholdt af grønlandske residenter eller ikke-residenter. Grønlandske husholdningers forbrug i alt udgøres af husholdningernes forbrug på grønlandsk område fratrukket turistindtægterne (ikke-residenters forbrug på Grønland) samt et tillæg for grønlandske husholdningers forbrug i udlandet (turistudgifter). Endvidere lægges forbruget i de såkaldte NPISH’er (Non-Profit Institutions Serving Households) til, hvormed man får det samlede private forbrug. Sammenhængen mellem de forskellige forbrugsbegreber fremgår af oversigt 11 som vises nedenunder.
Oversigt 11. Privatforbrugets underkomponenter 2007-2016
|
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015* |
2016* |
|
Løbende priser, mio. kr. |
|||||||||
Husholdningernes forbrug |
5.724 |
5.872 |
5.998 |
6.205 |
6.461 |
6.560 |
6.507 |
6.853 |
7.029 |
7.427 |
- Turistindtægter ..................... |
-305 |
-368 |
-337 |
-355 |
-366 |
-388 |
-399 |
-419 |
-475 |
-529 |
+ Turistudgifter ...................... |
185 |
210 |
213 |
214 |
203 |
201 |
184 |
176 |
176 |
183 |
= Husholdningernes forbrug i alt ....... |
5.603 |
5.713 |
5.874 |
6.064 |
6.298 |
6.373 |
6.292 |
6.610 |
6.730 |
7.081 |
+Forbrug i NPISH’er .................. |
26 |
36 |
23 |
16 |
22 |
23 |
23 |
10 |
15 |
16 |
= Privat forbrug i alt ................. |
5.629 |
5.750 |
5.898 |
6.081 |
6.320 |
6.396 |
6.315 |
6.621 |
6.745 |
7.097 |
|
Kædede værdier, 2010-priser |
|||||||||
Husholdningernes forbrug |
6.095 |
6.150 |
6.186 |
6.205 |
6.278 |
6.248 |
6.192 |
6.396 |
6.440 |
6.710 |
- Turistindtægter ..................... |
-278 |
-346 |
-327 |
-355 |
-393 |
-446 |
-491 |
-551 |
-614 |
-671 |
+ Turistudgifter ...................... |
198 |
217 |
218 |
214 |
198 |
191 |
174 |
165 |
164 |
171 |
= Husholdningernes forbrug i alt ....... |
6.015 |
6.022 |
6.078 |
6.064 |
6.083 |
5.993 |
5.875 |
6.009 |
5.990 |
6.209 |
+Forbrug i NPISH’er................... |
28 |
39 |
24 |
16 |
21 |
21 |
20 |
9 |
13 |
13 |
= Privat forbrug i alt ................. |
6.043 |
6.061 |
6.102 |
6.081 |
6.104 |
6.014 |
5.895 |
6.019 |
6.003 |
6.223 |
Forbruget i de såkaldte NPISH’er omfatter forbruget i kulturelle, religiøse og selskabelige foreninger, fagforeninger mm. Produktionen i non-profit institutioner er beregnet udefra omkostningssiden.
Turistindtægter dækker udenlandske turisters forbrug i Grønland. Definitionen af en turist følger anbefalingen fra WTO. En turist omfatter dermed turister i traditionel forstand samt personer på rejse med forretningsformål mv. Turistudgifter dækker grønlandske turisters forbrug i udlandet. I figur 11 vises udviklingen i Grønlands turistudgifter og turistindtægter i løbende priser.
Figur 11. Turistindtægter og -udgifter 2007-2016, løbende priser
Forbruget opdeles på forbrugsgrupper (fødevarer, beklædning mv.), som følger klassifikationen COICOP (Classification of Individual Consumption according to Purpose), som er en integreret del af nationalregnskabssystemet SNA2008. I oversigt 12 er privatforbruget på grønlandsk område opdelt i 11 hovedgrupper.
Det private forbrug er i perioden 2007 til 2016 steget med 29,8 pct. i løbende priser, hvilket kan ses i oversigt 12. Med hjælp af detaljerede forbrugerprisindeks er det private forbrug blevet korrigeret for prisudviklingen, hvilket giver en mængdemæssig udvikling på 10,1 pct. i samme periode. Fra 2015 til 2016 er det private forbrug i løbende priser steget med 5,7 pct.
De fire største forbrugsgrupperne er Fødevarer og drikkevarer, Boligbenyttelse, Andre varer og tjenester og Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika. Disse udgør tilsammen 67,5 pct. af husholdningernes forbrug.
I 2016 var forbruget af fødevarer og drikkevarer på 1.670 mio. kr., og i perioden 2007 til 2016 er fødevareforbruget i løbende priser steget med 39,9 pct. Korrigeret for prisudviklingen er fødevareforbruget (i kædede værdier, 2010-priser) steget med 3,3 pct. i samme periode. I fødevare og drikkevareforbruget indgår også produktion af fødevarer til eget brug. Det betyder at der udefra oplysninger om mængder og priser beregnes en værdi for jagt og fangst som f.eks. fisk, rensdyr og moskus som lægges til fødevareforbruget.
Forbrugsgruppen Boligbenyttelse dækker over udgifterne for leje- og ejerboliger (Faktisk betalt husleje, Beregnet husleje af egen bolig, Reparation og vedligeholdelse af boliger samt vand og Tjenester i forbindelse med boliger, konsumgrupperne 041, 042, 043 og 044). Huslejen i ejerboliger er beregnet udefra huslejen for en tilsvarende lejebolig, svarende til hvad ejeren ville kunne få i lejeindtægter hvis boligen var udlejet.
Oversigt 12. Det private forbrug fordelt på konsumgrupper 2007-2016
|
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015* |
2016* |
|
Løbende priser, mio. kr. |
|||||||||
Privat forbrug på grønlandsk område .... |
5.724 |
5.872 |
5.998 |
6.205 |
6.461 |
6.560 |
6.507 |
6.853 |
7.029 |
7.427 |
Fødevarer og drikkevare ............... |
1.194 |
1.272 |
1.302 |
1.376 |
1.379 |
1.293 |
1.359 |
1.570 |
1.557 |
1.670 |
Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika.. |
936 |
891 |
876 |
902 |
895 |
889 |
795 |
906 |
907 |
908 |
Beklædning og fodtøj ................. |
207 |
211 |
206 |
233 |
236 |
246 |
279 |
219 |
240 |
252 |
Boligbenyttelse ...................... |
920 |
982 |
1.021 |
1.062 |
1.129 |
1.180 |
1.164 |
1.227 |
1.208 |
1.216 |
El og brændsel ...................... |
432 |
419 |
421 |
399 |
470 |
537 |
549 |
536 |
545 |
528 |
Boligudstyr ......................... |
163 |
148 |
145 |
141 |
160 |
175 |
191 |
186 |
200 |
238 |
Medicin mv ......................... |
22 |
18 |
35 |
43 |
43 |
48 |
50 |
53 |
68 |
60 |
Anskaffelse af køretøjer ............... |
75 |
89 |
61 |
39 |
37 |
41 |
46 |
63 |
70 |
98 |
Anden transport og kommunikation ....... |
506 |
564 |
549 |
578 |
615 |
649 |
629 |
630 |
669 |
708 |
Fritidsudstyr, underholdning og rejser ..... |
452 |
449 |
458 |
452 |
482 |
490 |
471 |
489 |
484 |
532 |
Andre varer og tjenester ............... |
817 |
829 |
923 |
979 |
1.014 |
1.012 |
976 |
974 |
1.080 |
1.217 |
|
Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. |
|||||||||
Privat forbrug på grønlandsk område .... |
6.095 |
6.150 |
6.186 |
6.205 |
6.278 |
6.248 |
6.192 |
6.396 |
6.440 |
6.710 |
7Fødevarer og drikkevare .............. |
1.374 |
1.358 |
1.350 |
1.376 |
1.304 |
1.239 |
1.262 |
1.419 |
1.353 |
1.420 |
Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika. |
921 |
933 |
912 |
902 |
887 |
861 |
835 |
899 |
888 |
885 |
Beklædning og fodtøj ................. |
223 |
224 |
216 |
233 |
221 |
245 |
261 |
198 |
223 |
240 |
Boligbenyttelse ...................... |
993 |
1.021 |
1.060 |
1.062 |
1.110 |
1.123 |
1.075 |
1.115 |
1.083 |
1.080 |
El og brændsel ...................... |
425 |
442 |
419 |
399 |
423 |
425 |
430 |
417 |
421 |
406 |
Boligudstyr ......................... |
176 |
154 |
149 |
141 |
163 |
183 |
183 |
173 |
185 |
206 |
Medicin mv ......................... |
26 |
20 |
37 |
43 |
42 |
47 |
48 |
51 |
64 |
55 |
Anskaffelse af køretøjer ............... |
80 |
90 |
56 |
39 |
39 |
26 |
35 |
57 |
63 |
86 |
Anden transport og kommunikation ....... |
503 |
569 |
557 |
578 |
611 |
628 |
615 |
621 |
653 |
689 |
Fritidsudstyr, underholdning og rejser ..... |
460 |
449 |
466 |
452 |
485 |
495 |
492 |
523 |
511 |
555 |
Andre varer og tjenester ............... |
918 |
885 |
962 |
979 |
994 |
975 |
950 |
920 |
995 |
1.095 |
|
Real vækst i pct. |
|||||||||
Privat forbrug på grønlandsk område .... |
1,4 |
0,9 |
0,6 |
0,3 |
1,2 |
-0,5 |
-0,9 |
3,3 |
0,7 |
4,2 |
Fødevarer og drikkevare ............... |
2,1 |
-1,2 |
-0,6 |
2,0 |
-5,3 |
-4,9 |
1,8 |
12,4 |
-4,6 |
4,9 |
Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika |
9,7 |
1,3 |
-2,2 |
-1,1 |
-1,7 |
-2,9 |
-3,0 |
7,6 |
-1,2 |
-0,4 |
Beklædning og fodtøj ................. |
11,0 |
0,1 |
-3,4 |
7,8 |
-5,0 |
11,0 |
6,5 |
-24,1 |
12,4 |
7,7 |
Boligbenyttelse ...................... |
1,2 |
2,8 |
3,8 |
0,2 |
4,5 |
1,2 |
-4,3 |
3,8 |
-2,9 |
-0,3 |
El og brændsel ...................... |
-11,3 |
4,0 |
-5,4 |
-4,7 |
6,1 |
0,3 |
1,4 |
-3,2 |
1,1 |
-3,6 |
Boligudstyr ......................... |
-4,8 |
-12,3 |
-3,2 |
-5,6 |
16,1 |
12,1 |
0,1 |
-5,4 |
6,5 |
11,3 |
Medicin mv ......................... |
2,4 |
-23,4 |
85,2 |
18,0 |
-2,4 |
12,2 |
1,7 |
5,2 |
25,7 |
-13,5 |
Anskaffelse af køretøjer ............... |
17,9 |
12,8 |
-37,8 |
-31,0 |
0,7 |
-32,2 |
31,3 |
64,3 |
9,8 |
38,0 |
Anden transport og kommunikation ....... |
1,4 |
13,1 |
-2,1 |
3,9 |
5,5 |
2,9 |
-2,1 |
0,9 |
5,1 |
5,6 |
Fritidsudstyr, underholdning og rejser ..... |
-7,3 |
-2,3 |
3,7 |
-2,9 |
7,1 |
2,2 |
-0,5 |
6,1 |
-2,3 |
8,6 |
Andre varer og tjenester ............... |
0,7 |
-3,7 |
8,7 |
1,8 |
1,5 |
-1,9 |
-2,5 |
-3,1 |
8,1 |
10,0 |
Andre varer og tjenester er en bred konsumgruppe, som dækker over bl.a. udgifter til hotel og restauranter, frisør, smykker, forsikring og finansielle tjenesteydelser. Det private forbrug af andre varer og tjenesteydelser var i 2014 974 mio. kr., heraf udgjorde udgifter på restauranter mv. 287 mio. kr. og finansielle tjenesteydelser udgjorde 316 mio. kr. Figur 12 viser, hvor stor andel de forskellige konsumgrupper udgør af det samlede private forbrug.
Forbruget af Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika. var i 2016 på 908 mio. kr., hvilket udgør 12,2 pct. af det samlede private forbrug. Forbrug af hash indgår nu i denne forbrugsgruppe, og udgjorde i 2016 136 mio.kr. Forbruget af hash er beregnet tilbage til 2003, se mere herom i afsnit 0.3. I 2014 var forbruget af Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika på 906 mio. kr., hvor de 349 mio. kr. af dem kan henføres til forbrug af tobak, 398 mio. kr. til forbrug af alkoholholdige drikkevarer med øl som den dominerende vare samt forbrug af hash på 158 mio. kr.
Figur 12. Det private forbrug opdelt efter konsumgrupper (COICOP)
Det private forbrug for de endelige tal 2007-2014 er fremkommet som en del af vare- og tjenestebalancerne, hvor forsyningen af en given vare eller tjeneste er givet udefra importen eller produktionen. Det private forbrug for de foreløbige tal 2015 og 2016 er beregnet ud fra flere forskellige indikatorer som er brugt til at fremskrive de endelige år. Kædede værdier fremkommer i de afstemte produktbalancer i foregående års priser. De foreløbige tal beregnes ved hjælp af detaljerede forbruger pris indeks.
Husholdningernes private forbrugsudgifter omfatter en række imputerede udgifter – altså udgifter, som ikke er umiddelbart observerbare, men beregnede. Disse beregnede tillæg til de almindelige forbrugsudgifter må tillige tillægges som produktion, for at tilgang og anvendelse stemmer.
De vigtigste imputerede udgifter er:
· Beregnet husleje af ejerboliger og fritidsboliger. Personer, som ejer og bebor deres egen bolig, betragtes i nationalregnskabet som producenter af boligydelser, der sælges til ejeren selv. Den imputerede værdi af denne ydelse er sket på grundlag af detaljerede huslejeoplysninger fra Boligselskaberne INI, Iserit og Illuut, hvorfra huslejer for udlejningsboliger er overført til ejerboliger af samme størrelse, med samme faciliteter, beliggenhed mv. Denne beregnede husleje er udtryk for ejerhusstandens reelle boligforbrug, og for hvor meget en ejerhusstand sparer ved ikke at skulle leje en tilsvarende bolig. Det samme beløb indgår derfor både som forbrug og som produktion/indkomst. Derimod viser opgørelsen ikke noget om ejerhusstandens faktiske betalinger, der jo er afhængig af individuelle forhold (boligens belåning, skattefradragene osv.).
· Beregnet værdi af produktion af fødevarer til eget brug. I nationalregnskabet skal husholdningernes produktion af varer til eget forbrug værdisættes og tillægges holdningernes forbrugsudgifter. Modsat tjenester hvor man typisk ikke medtager husholdningernes produktion af f.eks. madlavning, børnepasning mm. på nær den ovenfornævnte produktion af boligtjenester for ejerboliger. I Grønland hvor fiskeri og jagt er en væsentlig aktivitet blandt befolkningen, er den økonomiske værdi af denne produktion af fødevarer til eget brug ganske stor, når man værdisætter fangsten af sæler, hvaler mm. og jagtudbyttet af rensdyr, moskusokser mm.
I 2016 var det offentlige forbrug på 7.812 mio. kr. i løbende priser. Størrelsen af det samlede offentlige forbrug har længe været beregnet i forbindelse med opgørelsen af de offentlige finanser. I nationalregnskabet er det offentlige forbrug opdelt i en række underkomponenter, som hver især har særlig analytisk interesse.
Det kollektive forbrug omfatter tjenester, som det offentlige stiller gratis til rådighed for befolkningen, og hvor det ikke er muligt at henføre forbruget til enkeltpersoner. Eksempler på sådanne tjenester er den offentlige administration indenfor selvstyret og kommuner.
Det individuelle ikke-markedsmæssige forbrug stilles ligeledes gratis til rådighed, men kan henføres til enkeltpersoner, fx tjenester indenfor sundhed og undervisning.
Det individuelle markedsmæssige forbrug består af varer, som det offentlige køber på markedet og stiller gratis til rådighed for befolkningen, uden at der ligger en offentlig produktion bag. Eksempler herpå er medicin formidlet via det offentlige samt hjælpemidler som fx kørestole. I oversigt 13 vises de enkelte forbrugskomponenter.
Oversigt 13. Det offentlige forbrugs underkomponenter
|
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014* |
2015* |
2016* |
|
Løbende priser, mio. kr. |
|||||||||
Offentligt forbrug i alt ................... |
5.646 |
6.114 |
6.591 |
6.591 |
6.729 |
6.920 |
7.216 |
7.312 |
7.432 |
7.812 |
Kollektivt forbrug ........................ |
2.343 |
2.500 |
2.684 |
2.550 |
2.714 |
2.867 |
3.011 |
3.037 |
3.073 |
3.303 |
Individuel forbrug, ikke-markedsmæssig....... ...................................... |
3.298 |
3.609 |
3.902 |
4.034 |
4.009 |
4.046 |
4.197 |
4.268 |
4.350 |
4.500 |
Individuel forbrug, markedsmæssig .......... |
5 |
5 |
6 |
7 |
6 |
6 |
8 |
7 |
8 |
9 |
..................................... |
Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. |
|||||||||
Offentligt forbrug i alt .................. |
6.023 |
6.382 |
6.758 |
6.591 |
6.587 |
6.651 |
6.925 |
6.912 |
6.885 |
7.127 |
Kollektivt forbrug ........................ |
2.492 |
2.607 |
2.748 |
2.550 |
2.648 |
2.736 |
2.848 |
2.833 |
2.810 |
2.974 |
Individuel forbrug, ikke-markedsmæssig....... ...................................... |
3.524 |
3.769 |
4.003 |
4.034 |
3.933 |
3.907 |
4.068 |
4.070 |
4.066 |
4.142 |
Individuel forbrug, markedsmæssig .......... |
7 |
6 |
7 |
7 |
6 |
8 |
10 |
9 |
10 |
10 |
Figur 13 viser udviklingen i det offentlige forbrug i forhold til det private forbrug.
Figur 13. Udviklingen i det private og offentlige forbrug
Faktisk individuelt forbrug er summen af private forbrugsudgifter og offentlige individuelle forbrugsudgifter. Ved internationale sammenligninger af forbruget bør dette faktiske individuelle forbrug vælges som sammenligningsgrundlag frem for private forbrugsudgifter, da der på denne måde tages højde for eventuelle ændringer i fordelingen af betalingen mellem husholdningerne og offentlig forvaltning og service.
Det offentlige forbrug og det offentlige ikke-markedsmæssige forbrug er baseret på oplysninger fra de offentlige finanser. Der kan findes mindre forskelle mellem nationalregnskabets og de offentlige finansers opgørelse pga. forskellige definitioner, men i forbindelse med næste hovedrevision af de offentlige finanser vil de to statistikker blive bragt i overensstemmelse. For de endelige tal for 2003-2014 findes der i statiskbanken en mere detaljerede opgørelse for det kollektive og individuelle forbrug. Her er forbruget opdelt i flere undergrupper, som følger det offentlige finansers formålskode (COFOG).
De faste bruttoinvesteringer består af residente producenters anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver, der indgår som en del af erhvervenes kapitalapparat her i landet. Sammen med Lagerforøgelser og anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande udgør de nationalregnskabets bruttoinvesteringer.
Af oversigt 14 fremgår hvordan investeringerne har udviklet sig fra 2007 til 2016, og særligt bemærkelsesværdigt er det her, at investeringerne i olie- og mineralefterforskning er steget kraftigt, særligt i 2010 og 2011. Investeringer i olie- og mineralefterforskning har således været på 5.114 mio. kr. i 2011, men er siden faldet til 482 mio. kr. i 2016.
Oversigt 14. Investeringer 2007-2016
Oplysninger om investeringerne kommer fra flere forskellige kilder, hvoraf kan nævnes: regnskabsstatistikken, offentlige finanser samt udenrigshandelsstatistikken.
I oversigt 15 vises importen og eksporten fordelt på varer og tjenester for perioden 2007 til 2016. Udviklingen i eksporten har været svingende, med høje vækster i 2010, 2014 og 2016, hvor eksporten er steget med hhv. 9,4 pct., 11,8 pct. og 12,8 pct. Importen været mere markant stigende gennem perioden frem til 2011. I 2016 er importen steget med 6,4 pct. og er således steget mindre end eksporten.
Kigger man på fordelingen af importen på varer og tjenester, kan det ses, at den store stigning frem til 2011 i importen primært kan henføres til importen af tjenester. Importen af tjenester, som i 2011 udgjorde 7.613 mio. kr., er siden hen faldet til 3.208 mio. kr. i 2016.
Oversigt 15. Import og eksport fordelt på varer og tjenester 2007-2016
|
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015* |
2016* |
|
Løbende priser, mio. kr. |
|||||||||
Import i alt .................... |
7.197 |
8.969 |
7.463 |
10.758 |
13.338 |
9.594 |
8.778 |
7.755 |
7.797 |
8.368 |
Varer ........................ |
4.351 |
4.833 |
4.287 |
5.019 |
5.725 |
5.160 |
5.678 |
5.237 |
4.767 |
5.159 |
Tjenester ..................... |
2.846 |
4.135 |
3.176 |
5.739 |
7.613 |
4.434 |
3.100 |
2.518 |
3.029 |
3.208 |
Eksport i alt ................... |
4.434 |
4.711 |
4.168 |
4.794 |
5.476 |
5.670 |
5.685 |
6.137 |
6.288 |
7.101 |
Varer ........................ |
3.023 |
3.229 |
2.658 |
3.156 |
3.805 |
4.032 |
4.052 |
4.447 |
4.394 |
4.852 |
Tjenester ..................... |
1.410 |
1.483 |
1.510 |
1.638 |
1.671 |
1.639 |
1.633 |
1.689 |
1.894 |
2.249 |
|
Kædede værdier, 2010-priser, mio. kr. |
|||||||||
Import af varer og tjenester ........ |
7.341 |
8.569 |
7.764 |
10.758 |
12.695 |
8.886 |
8.297 |
7.346 |
7.211 |
7.672 |
Eksport af varer og tjenester ....... |
4.451 |
4.776 |
4.381 |
4.794 |
4.998 |
4.803 |
4.917 |
5.498 |
4.919 |
5.548 |
|
Årlig real vækst i pct. |
|||||||||
Import af varer og tjenester ........ |
12,5 |
16,7 |
-9,4 |
38,6 |
18,0 |
-30,0 |
-6,6 |
-11,5 |
-1,8 |
6,4 |
Eksport af varer og tjenester ....... |
3,1 |
7,3 |
-8,3 |
9,4 |
4,3 |
-3,9 |
2,4 |
11,8 |
-10,5 |
12,8 |
Oplysningerne om import og eksport kommer hhv. fra udenrigshandelsstatistikken og betalingsbalancen.
I forbindelse med indsamling af data til betalingsbalancen bliver virksomhederne spurgt, om de har haft proviantering, bunkring eller reparation fra/til udlandet. Netop disse er karakteriseret som varer og er derfor med til at øge differencen mellem import og eksport af varer i udenrigshandelsstatistikken og nationalregnskabet.
Udenrigshandelsstatistikken med varer er veldokumenteret og anses i almindelighed for at være af god kvalitet. Der har dog ved revisionen vist sig en række uoverensstemmelser med andre, yderst pålidelige, kilder til eksporten af fiskeprodukter. Som omtalt ovenfor, er der derfor opstillet nye tal for eksporten af disse produkter, hovedsagelig med udgangspunkt i eksportoplysninger fra Skattestyrelsen. I forbindelse med opstillingen af et nyt system af energibalancer har der også vist sig behov for nogle rettelser til importen af brændstof. Grønlands Statistik har ikke foretaget yderligere justeringer udover de ovennævnte tilføjelser. Under afstemningen af varebalancerne afviger oplysninger om import og eksport af varer derfor ikke fra tallene i udenrigshandelen.
Derimod har afstemningen af varebalancerne vist et behov for yderligere import af tjenester, hvorfor tallene afviger fra tidligere offentliggjorte tal.
Det produktionsbaserede nationalregnskab giver mulighed for at sammenligne den grønlandske økonomi med andre landes. Herunder gives eksempler på mulige sammenligninger.
Af figur 14 fremgår, at den reale økonomiske udvikling i Grønland og Finland har været svingende gennem perioden, mens væksten i de øvrige lande har været stabil.
Figur 14. Real vækst i BNP i Grønland og udvalgte lande 2012 til 2016
Kilde: OECD.org
I oversigt 16 vises forsyningsbalancen i pct. af BNP for Grønland og Danmark. Den største forskel mellem den danske og grønlandske samfundsøkonomiske struktur består i størrelsen af den offentlige forbrugsudgift. I Danmark udgør den offentlige forbrugsudgift 26,2 pct. af BNP i 2016. I Grønland udgør den offentlige forbrugsudgift 44,9 pct. af BNP. Forsyningsbalancen i pct. af BNP illustrerer endvidere, at Grønland er særlig afhængig af import af varer og tjenester, mens Danmark omvendt har en større eksport i forhold til BNP.
Oversigt 16. Forsyningsbalancen i pct. af BNP
|
2014 |
2015* |
2016* |
|||
|
Grønland |
Danmark |
Grønland |
Danmark |
Grønland |
Danmark |
|
Pct. af BNP, kædede værdier |
|||||
Import af varer og tjenester ... |
50,0 |
48,7 |
48,9 |
48,8 |
48,3 |
49,7 |
Privat forbrug .............. |
41,1 |
46,6 |
41,0 |
46,6 |
39,5 |
46,6 |
Offentligt forbrug ........... |
47,0 |
26,8 |
46,7 |
26,6 |
44,9 |
26,2 |
Bruttoinvesteringer .......... |
23,2 |
19,2 |
26,8 |
19,5 |
27,6 |
20,2 |
Eksport af varer og tjenester .. |
37,4 |
55,1 |
33,3 |
55,5 |
34,9 |
56,0 |
Kilde: Danmarks Statistiks statistikbank